Akupunktur

Akupunktur stammer fra traditionel kinesisk medicin og naturfilosofi. Med moderne vestlig forskning og videnskabelige fremskridt samt udvikling har det vist sig, at akupunktur kan have gode effekter i form af smertelindring. Den klassiske akupunktur anses af mange som en behandlingsmetode som kan være med til at helbrede en lang række symptomer og sygdomme. En læge viden omkring sygdomme, symptomer og smerter inden akupunktur er en vigtig del for at vurdere hvad der kan behandles med akupunktur.

 

Akupunktur kan bl.a. bruges til at lindre smerter og symptomer. Akupunktur behandlingen foregår ved at stikke tynde nåle ind i hud og muskler. Akupunkturnålene indsættes i specifikke akupunkturpunkter på kroppen og øger produktionen af forskellige stoffer og kan øget blodgennemstrømning samt påvirke den mentale oplevelse af smerter og symptomer.

 

Normalt anvendes fem til tolv akupunkturnåle pr behandling. Akupunkturnålene får ofte lov til at sidde i 20 til 30 minutter, og behandlingen gentages ofte to til tre gange om ugen. Resultatet ses efter gentagne behandlinger. Oftest kan effekten tidligst vurderes efter ca. fem behandlinger.

 

Akupunktur anvendes primært til behandling af smertetilstande i led og muskler, migræne og spændingshovedpine. Akupunktur er yderlig blevet anvendt til at forsøge at lindre kvalme under graviditet, smerte under fødslen og bækkenbunden under graviditeten, kvalme samt hedeture.

 

Akupunktur bruges ofte i kombination med andre behandlinger, såsom fysioterapi eller medicin.

 

Klik her og læs mere om vores forskellige akupunkturnåle.